af Kurt Westh Hansen
Executive Strategic Advisor
En af de bedste artikler jeg længe har læst og som bør være must read for en hver CXO og hans organisation, er ”The great tech war of 2012”, skrevet af Farhad Manjoo journalist på FAST COMPANY. Med baggrund i vores verden, har jeg skrevet et par refleksioner over artiklen.
Den voldsomme krig mellem verdens fire store teknologivirksomheder ”the fab four”: Apple, Facebook, Amazone og Google er interessant af flere grunde. Men måske mest fordi deres massive forretningsstrategiske initiativer har direkte effekt på din og min dagligdag, i form af ændrede købsmønstre, pengestrømme samt værdikæder.
Derfor er et vigtigt spørgsmål for enhver ansvarlig leder: ”Hvilken effekt har, og kommer strategierne fra ”de fire store” til at have, på min forretning?
Artiklens fokus er på ”digitale” forretningsmodeller. Jeg har sat digitalt i anførselstegn, fordi vi erfaringsmæssigt oplever, at de fleste der hører ordet ”digital forretningsmodel” tænker teknologi såsom mobile enheder, cloud computing, business intelligence (dataanalyse) og sikkert mange flere.
Den rigtige måde at anskue og designe digitale forretningsmodeller, tager afsæt i, at forretningsmodellen er en essentiel del af din virksomhed, hvor teknologien muliggør adgang til nye markeder, differentiering, partnerskaber og samtidig gør din forretningsmodel svær at kopiere.
Journalisten Farhad Manjoo ser på digitale forretningsmodeller for fire store digitale virksomheder ud fra samme perspektiv. Samtidig er virksomhederne kendetegnet ved, at de er unge, har en nærmest utænkelig stor vækst, er født ”truly global”, kendt over hele verden og har udelukkende den digitale verden som basis for deres forretningsmodel.
Det interessante er, at de fire kommer fra vidt forskellige områder, men er begyndt at konkurrere om hinandens domæner i kampen om at opnå de vigtigste magtpositioner for fremtidig vækst.
- Apple: forbrugerelektronik
- Google: søgemaskine
- Amazon: webbutik
- Facebook: sociale medier
De har derved indset, at deres potentiale kun kan udnyttes fuldt ud hvis de kontrollerer hele deres digitale værdikæde. Det betyder, at de ikke kan se nogen begrænsninger for deres produkt, vækst eller markedsandel, hvilket har, og ikke mindst vil få, meget stor effekt på andre brancher. Det kommer vi tilbage til.
En stor værdi de deler, er deres enorme viden om den globale forbrugers adfærd. Google tjener på målrettede annoncer, det samme gør Facebook og Amazon. Apple adskiller sig ved herudover, at tjene knap 400 dollars på salget af en iPhone via kick-back modeller fra partnere. Til sammenligning tjener Google kun ca. 10 dollars på sine Android baserede enheder. Det vil sige at Apple ikke behøver at have en dominerende markedsandel i antal solgte enheder for at beholde sin førerposition i den direkte indtjening. Dertil kommer, at målgruppen for Apple-produkter er blandt forbrugere med den største købekraft.
Så lad dem konkurrere – hvad kommer det os ved?
En hel del! Udover at the fab four i rekord fart er blevet blandt verdens største, mest værdifuld og likvide selskaber via globale vækstmodeller har de en hel anden måde at tænke på.
The fab four kan ikke se nogen grund til at give omsætning og overskud videre til andre selskaber. Hvorfor skal kreditkortselskaber have en del af profitten ved handel på nettet? De foretager sig jo ikke noget som the fab four ikke kan gøre selv. Hvorfor skal teleselskaberne have en andel af fortjenesten af den trafik the fab four genererer? Teleselskaberne udgør endda barrierer for transaktioner via forældede monopollignende roamingaftaler osv., de har længe tænkt og overvejet, og til dels implementeret, løsninger, der går uden om de kanaler, vi ellers betragter som uundværlige. Hvad betyder det for dig?
Det er en spænde kamp som er vigtig at følge. Hos KRING & Co. arbejder vi strategisk med at monitorere, forstå og tolke udviklingen af ”de fire store”. Det styrker vores fundament i at sætte teknologitrends i et forretningsstrategisk perspektiv og det samme bør du overveje.
Men start med at læse Farhad Manjoos tankevækkende artikel og lad os gerne vide hvad du tænker her på FASTTRACK.
God læselyst: The great tech war of 2012



