Hvordan GN Otometrics gennem global sourcing opnåede forbedret kapabilitet, fleksibilitet og kapacitet af deres R&D.
Om GN Otometrics A/S:
GN Otometrics er verdens førende producent af måleudstyr og software til høreapparater – innovative koncepter udviklet til at hjælpe sundhedspersonale med at træffe de bedst mulige beslutninger.
I 2004 iværksatte GN Otometrics et strategisk tiltag om at starte deres egen udviklings – og testgruppe i Ukraine i tæt samarbejde med KRING Technologies. Denne beslutning har hjulpet GN Otometrics til at nå deres mål om betydeligt forbedret kapabilitet, fleksibilitet og kapacitet.
Den væsentligste årsag til at GN Otometrics besluttede sig for at benytte offshore udvikling var manglen på danske software udviklere med et passende niveau af kvalifikationer og motivation:
”Én bestemt software platform i vores portefølje var baseret på 4GL GUPTA/CENTURA værktøjer, hvilket det blev mere og mere vanskeligt at rekruttere udviklere til – ikke mindst idet vi stod overfor en ren vedligeholdelsessituation. KRING formåede imidlertid at sammensætte et team af erfarne udviklere i Ukraine, som besad de relevante kompetencer og motivation for jobbet.”
- Uffe Bjerg, VP R&D hos GN Otometrics.
Det danske udviklings- og testteam som hidtil havde arbejdet på denne software platform blev udskiftet indenfor seks måneder. Det nye offshore team – bestående af ti udviklere, fem testere, en lokal offshore projektleder og en produkt arkitekt – leverede bemærkelsesværdigt nok den første udsending efter kun syv måneder, og det ønskede kvalitetsniveau var opnået kun fire måneder senere.
”Efter en målbevidst og dedikeret indsats de første otte måneder, formåede vi at etablere et yderst kompetent team i Ukraine, og det høje kvalitetsniveau i teamet fremmede vores kapabilitetsmodenhed yderligere.”
- Uffe Bjerg, VP R&D hos GN Otometrics.
De første positive erfaringer førte til beslutninger om at forøge kapaciteten af GN Otometrics’ onshore QA testteam.
”Succesen med det nyetablerede udviklings- og testteam klargjorde for os hvordan vi kunne forøge fleksibilitet og kapacitet af vores QA testteam, og dermed imødekomme det stigende behov for højtkvalificerede software testere til lave omkostninger. Vi ansatte yderligere to testere til beskæftigelse i et onshore udviklingsprojekt.”
- Uffe Bjerg, VP R&D hos GN Otometrics.
Projektets succes har ydermere givet inspiration og tiltro til omstrukturering af onshore projekter. Erfarne onshore audiologi udviklere er blevet reallokeret til strategiske udviklingsprojekter, mens offshore udviklere og testere har fået ansvaret for vedligeholdelsesprojekter.
”Med etableringen af et nyt udviklings – og testteam bestående af fire personer, præsterede vi at have et yderst kvalificeret team kørende indenfor tre måneder, nu endda med onshore remote project management. Endnu engang stod det klart for os, at vi forbedrede vores evne til at forudse og planlægge projekter, nu endda med højnet kvalitet af vores software. Vores største udfordring var at videregive vores specifikke viden omkring audiologi til vores nye udviklere, men med KRINGs assistance var vi rustet til at imødekomme sådanne udfordringer.”
- Uffe Bjerg, VP R&D hos GN Otometrics.
Hos KRING Technologies er man glade for at være en del af GN Otometrics’ offshore strategi, og den succes den har medført.
”Hos KRING sætter vi en ære i at hellige os hver enkelt kunde 100 %, og vores skræddersyede modeller reflekterer denne dedikation. Vi er klar over at forskellige virksomheder har forskellige behov, og det er disse behov, som vi identificerer og arbejder på at opfylde. Gennem vores tætte samarbejde med GN Otometrics var vi i stand til at tilbyde dem en yderst vellykket offshore løsning. Vi bruger udtrykket Integreret Sourcing for processen hvorved et team gnidningsløst integreres ind i kundens virksomhed, og arbejder under en global delivery model.”
- Mikael Munck, CEO, KRING Technologies A/S.
Den fortsatte success med offshore projektet har gjort at virksomheden nu er meget tryg ved denne tilgang:
”Det er tydeligt at vores medarbejdere i Kiev er blevet vigtige ressourcer for vores virksomhed – ikke kun på vedligeholdelsesprojekter, men vi forestiller os også at de på længere sigt vil kunne indgå i strategiske udviklingsprojekter.”
- Achim Kitschmann, Vice præsident, GN Otometrics, Produktcenter.
Mange danske virksomheder står i øjeblikket overfor den udfordring det er at rekruttere onshore udviklere. Et offshore team er en måde hvorpå man kan mindske risikoen for mangel på ressourcer. GN Otometrics har ved at engagere og lære at arbejde med et offshore udviklings – og testteam, forbedret fleksibiliteten af virksomhedens projektplanlægning, og er på samme tid blevet bedre rustet til at operere indenfor den dynamiske verden, som software udvikling tilhører.
Fra start til slut
De to største udfordringer, som mange outsourcing projekter støder på er at etablere en solid offshore infrastruktur uden selv at være til stede i det pågældende land, og at arbejde på tværs at sprog og kulturforskelle. KRING Technologies stiller en erfaren konsulent til rådighed, som har både de sproglige og kulturelle evner og kompetencer til at kunne tage ansvar for aspekter så som kommunikation, management, rejseplanlægning, konfliktløsning osv. |