TestHuset A/S, KRING Technologies A/S og SPECIALISTERNE ApS har indgået samarbejde omkring etablering af et nyt ”Test Center”.
Testområdet er blevet et højaktuelt indsatsområde for de fleste danske softwareudviklingsvirksomheder i takt med, at kravene til kvalitet og effektivisering stiger.
Det kan være dyrt at etablere et eget testkompetenceområde i den enkelte virksomhed. F.eks. kan det være svært at få økonomi i selv at have testspecialister fulltime og licenser til testværktøjer, hvis man ikke har et vist volumen. Derfor har TestHuset, KRING Technologies og SPECIALISTERNE i samarbejde etableret det nye og unikke koncept ”TestCenter”.
TestCenteret leverer ”test as a service” (taas), hvor kunderne har mulighed for at kombinere ekspertise indenfor test og QA, med test eksekvering, og derved få adgang til en højt kvalificeret global pulje af test profiler, samt førende testværktøjer og testmetoder.
Kunderne kan med andre ord ’leje’ hele test teams i kortere eller længere perioder, uden selv at afholde de relative store omkostninger til infrastruktur, software og ikke mindst rekruttering og ansættelse af testere. Udover at være cost effektiv tilbyder modellen stor fleksibilitet og kan betragtes som ’test on demand’.
TestHuset tilbyder de mest erfarne profiler indenfor test og kvalitetssikring, SPECIALISTERNE leverer testkonsulenter med specielle kompetencer indenfor testafvikling, og KRING Technologies bidrager som globalt IT konsulenthus med adgang til en stor mængde globale profiler via sine egne leverancecentre i Indien og Østeuropa.
”Vi har mærket en stor efterspørgsel efter Test og QA ressourcer, men har hidtil afventet, idet vi har manglet en onsite ekspertise. Med TestHuset og SPECIALISTERNE som tætte partnere er vi nu i stand til at tilbyde den fulde pakke”, fortæller Mikael Munck, CEO hos KRING Technologies.
Kunder med mindre erfaring i strukturerede test og test procedurer vil blive ført gennem en etableringsfase af TestHuset, som har arbejdet for en lang række af de største softwareudviklingsafdelinger i Danmark, herunder bl.a. Danske Bank, BRFkredit, SDC, PFA & Lego. Denne erfaring danner samtidig et stærkt udgangspunkt for de enkelte teams, idet TestHuset samtidig er ansvarlig for certificering af Test Centerets medarbejdere i ISEB/ISTQB, der er en international anerkendt test de facto standard..
SPECIALISTERNE, hvis stifter, Thorkil Sonne, modtog IT-prisen 2008, bidrager stærkt til TestCenteret med deres unikke og positive tilgang til integration af personer diagnosticeret med autisme til løsning af opgaver for erhvervslivet. Autismens særlige karaktertræk omfatter bl.a.:
- Sans for detaljer
- Logisk tankegang
- Omhu
- Systematik
- Vedholdenhed
- Koncentrationsevne
- God hukommelse
hvilke alle er styrker ifht. eksekvering af forskelligartede testopgaver.
”Vi ser meget store og spændende muligheder i samarbejdet med TestHuset og KRING Technologies. De har hver deres ekspertise, som supplerer vores forretning og giver os en unik mulighed for samtidig at opnå mulighed for at brede vores koncept ud globalt i de kommende år”, fortæller stifter af SPECIALISTERNE Thorkil Sonne.
”Konstellationen er sammensat således, at vi hver især kan tilbyde vore kunder en bredere palette af ydelser samtidig med, at vi opnår en nem adgang og stor fleksibilitet i forhold til ressourceallokering”, supplerer Allan Tange, CEO & Partner i TestHuset.
I TestCenteret vil der blive sat fokus på at tilbyde kunderne adgang til markeds bedste testværktøjer, herunder muligheden for at automatisere udviklingstest. Til at supportere TestCenteret på værktøjssiden indgår HP som partner. TestCenteret er yderligere supporteret af et eget udviklet værktøj, som giver udviklerne helt nye muligheder indenfor test.
Den officielle lancering af TestCenteret er d. 23. maj 2008 via et åbent arrangement, hvor blandt andre den engelske testguru Stephen Allott (gav interview i Computerworld nr. 9 i år), vil give sit syn på TestCenteret
Tilmelding kan ske på følgende e-mail: info@testhuset.dk
For yderligere informationer om Test Centeret kan henvendelse rettes til:
TestHuset
Allan Tange, CEO og Partner.
E-mail: at@testhuset.dk
Mobil: +45 5135 6315
SPECIALISTERNE
Lisbeth Zornig Andersen, CEO
E-mail; liz@specialisterne.dk
Mobil: +45 20181777
KRING Technologies A/S
Mikael Munck, CEO
E- mail: mmu@kring.com
Mobil: +45 2290 9196
|